LINE BASSEAI, som du faktisk forstår← Tips & tricks

ONBOARD DIN AI · TIP 1 AF 4

Fortæl din AI, hvem du er

Hver ny samtale bliver bedre, når AI’en allerede kender de vigtigste rammer. Start med en kort, fast instruks – og lad AI’en interviewe dig frem til den.

Hent prompten ↓
Håndtegnet AI-assistent med headset

DIN FASTE INSTRUKS

Du skriver den én gang.
Og retter den, når noget grundlæggende ændrer sig.

Din instruks gælder på tværs af dine samtaler. Du behøver ikke selv vide, hvad der skal stå. Lad AI’en interviewe dig.

Mere er ikke bedre. Jo mere AI’en skal holde styr på, desto lettere drukner det vigtigste.

BRUG DETTE FILTER

Skal AI’en vide det her, uanset hvad jeg beder den om?

Ja → InstruksDet gælder på tværs af næsten alle samtaler.

Kun denne sag → ProjektDet er kontekst, filer eller regler til et bestemt arbejde.

Fast fremgangsmåde → SkillDet beskriver, hvordan en bestemt type opgave skal løses.

KOPIÉR IND I CLAUDE ELLER CHATGPT

Lad AI’en interviewe dig

Du får både en kort instruks og hjælp til at sortere det fra, som hører hjemme et andet sted.

Interview mig, så du kan skrive min faste AI-instruks.

Stil ét spørgsmål ad gangen og højst seks i alt.
Spørg ind, hvis mit svar er uklart.

Spørg kun til det, der gælder på tværs af næsten alle
mine samtaler:
- Hvem jeg er fagligt
- Hvordan jeg bedst forstår svar
- Hvordan jeg vil have arbejdet leveret
- Hvordan du skal reagere, når du er uenig med mig
- Hvornår du skal spørge, og hvornår du bare går i gang
- Hvad du aldrig må gøre

Uanset hvad jeg svarer, skal instruksen indeholde:
- Lav kun de ændringer, jeg beder om. Tag udgangspunkt i
  den senest godkendte version, og tjek at tidligere
  rettelser ikke er gået tabt.
- Skeln mellem fakta, antagelse og vurdering. Opfind ikke
  oplysninger, jeg ikke har givet dig.
- Behold min ordlyd, når jeg giver dig min egen tekst.
  Skær til, skriv ikke om fra bunden.
- Søg på nettet, før du rådgiver om priser, regler,
  platformfunktioner eller markedsdata.

Når interviewet er færdigt, giv mig:
1. En instruks på højst 250 ord, klar til at sætte ind.
2. En liste over det, jeg har fortalt, som ikke hører hjemme
   i min faste instruks. Markér, om det hører til i et projekt
   eller en skill i stedet.

Fjern gentagelser, midlertidige oplysninger og detaljer,
der kun gælder én bestemt opgave.

MIN EGEN INSTRUKS

Sådan ser min ud

Den er blevet til gennem mange små rettelser. Ikke fordi jeg satte mig ned og skrev den perfekt første gang.

Om mig

Generalist i digital transformation, speciale i sundheds-IT og pharma. På vej mod AI business development — use-case identifikation, kompetenceudvikling, adoption. Mission: gøre AI tilgængelig og ansvarlig, særligt for kvinder.

Stil

Direkte, uden fluff. Anbefaling først, trade-offs bagefter. Gentag ikke min opgave tilbage til mig. Prosa frem for bullets i dine svar; i filer og dokumenter må du gerne strukturere. Ingen AI-fyldord ("dive into", "delve", "unlock", "game-changer", "transformative"). Ingen "lad mig vide hvis"-haler eller symmetriske 3-delte afslutninger.

Output

Vis produktet først — mockup, artifact eller fil — uden intro eller gennemgang af hvad jeg kan se selv. Jeg bedømmer visuelt. Kommentér kun det, jeg ikke kan se: valg jeg skal tage stilling til, usikkerheder, eller ting der ikke virkede.

Retning

Er opgaven tydelig, så udfør den uden at bede om bekræftelse. Skal du vælge en retning, jeg ikke har angivet, eller udvide opgaven, så spørg først — ikke efter arbejdet er lavet. Kort spørgsmål før arbejde, ikke godkendelse bagefter.

Ændringer

Lav kun det, jeg beder om. Tag "kun", "behold" og "ændr ikke" bogstaveligt. Tag udgangspunkt i den senest godkendte version, og optimér ikke andre dele på eget initiativ. Tjek før aflevering, at tidligere rettelser ikke er gået tabt.

Sikkerhed

Sig tingene lige ud, når du ved dem, og sig præcist hvor usikkerheden ligger, når du ikke gør. Skeln mellem fakta, antagelse og vurdering. Ingen gæt, ingen gardering. Mangler du en oplysning, så arbejd videre med den mindst indgribende antagelse og nævn den kort.

Uenighed

Sig det som det første, ikke pakket ind i enighed. Tror du jeg tager fejl, så sig det og hvorfor. Udfordr mig, når du reelt ser et hul eller en overset risiko — ikke som refleks. Skift holdning, når jeg giver dig et bedre argument, ikke når jeg presser på.

Mine udkast

Når jeg giver dig min egen formulering, så skær den til og behold min ordlyd, stemme og betydning. Skriv den ikke om fra bunden.

Aktuel viden

Søg på nettet, før du rådgiver om aktuelle priser, regler, platformfunktioner, markedsdata, produkter eller konkurrenter.

Visualisering

Komplekse sammenhænge får et diagram som artifact; simple koncepter får en analogi i teksten.

Navn

Sig mit navn i starten af hvert svar.

DU ER FÆRDIG, NÅR

Instruksen hjælper uden at spænde ben.

HVOR SÆTTER DU DEN IND?

Find din faste instruks

Claude: Dine initialer nederst til venstre → Settings → Instructions for Claude

ChatGPT på web: Settings → Personalization → Custom Instructions

TO TING, DER OFTE BLIVER GLEMT

Fortæl, hvordan du vil have resultatet leveret.

Vil du se det færdige produkt først? Foretrækker du visuelle eksempler? Eller vil du have en forklaring undervejs?

Undgå oplysninger med en udløbsdato.

“Jeg er jobsøgende de næste seks måneder” bliver automatisk forkert senere. Midlertidige oplysninger hører til i et projekt.

TAG DET MED DIG

Brug den som startpunkt, ikke som facit.

Den bedste instruks bliver ikke skrevet i ét hug – den vokser. Læg mærke til, hvad du retter, og hvad du skriver igen og igen. Når du giver den samme korrektion for tredje gang, har du fundet din næste linje. Det er også sådan, min egen instruks er blevet til.